Jeg hedder Morten Klit og er udvikler af undervisningsmateriale til musiklærere. Jeg underviser til daglig i sammenspil, komposition, musikteori og hørelære på Musikskolen Frontsession, og er også tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium som pædagogisk vejleder.
Musikpædagogik
Sigtet med mit materiale og min undervisning er at skabe rammerne for en vedkommende undervisningssituation med øget koncentration og indlæring til følge.
Tilmeld
nyhedsbrev
(engelsk) Musikken er for både børn og studerende et åndehul i en ofte hektisk hverdag, og denne situation med kreativitet og nærvær skal vi som musikundervisere gøde på bedste vis.
Udviklingen af “rytmernes solmisation”
Lær atlæse noder
Efter næsten 20 års erfaring med hørelæreundervisning, var jeg endnu ikke landet på et fonetisk system til indlæring af rytmer. Og ingen hørelæreundervisere i mit store netværk kunne hjælpe mig.
Altså, der var mange rytmesprog at vælge imellem. Nogle var meget gennemarbejdede og detaljerede. Problemet ved disse var, at læringsvejen var meget lang. Andre var så simple, at de ikke var anvendelige ved indstudering af mere kompliceret materiale. Lydene hjalp heller ikke til den rette frasering. F.eks. kan man ikke spille en legato frase med lydene “di-ge-da-ge”.
Så af nød besluttede jeg mig for at udvikle et nyt fonetisk system, som skulle være detaljeret, give den ønskede frasering og være hurtigt at lære.
I foråret 2016 var jeg flere hundrede lyde igennem, hvilket resulterede i 14 unikke lyde. Duvidava© var udviklet.